VELKOMMEN TIL!

I sidste uge har jeg…

Jeg har altså ikke et overdrevet-blogger-life, men jeg vil gerne dele med jer, hvad den sidste uge har budt på. Oliver og jeg er så småt på vej mod enden af det her indretningsræs. Fuck, det tager jo umanerligt langt tid… og så er det da heller ikke billigt, at få et flot hjem.
Jeg har en følelse af, at jeg ikke kan købe mere nips, så det er da meget godt, er det ikke? Oliver kronede mig til ‘Head of Nips’, da den første måned under samme tag stod på underlige små skænderier om hvem der gjorde hvad, og hvad der ikke blev gjort. Altså det var ikke et ægte-ægte skænderi, men jeg har bare en rigtig dårlig vane – jeg vil gerne have gjort det hele på den halve tid, og sådan har det været hele mit liv.
Men som min mor så pænt og diplomatisk altid har fortalt mig, så blev Rom ikke bygget på én dag, og det har jeg seriøst efterlevet i enhver situation jeg har stået i, hvor jeg har tænkt “NU skal det være nu”.
Så, Rom (læs: lejlighed) blev ikke bygget på én dag, men vi er godt på vej.

Ugen startede godt ud, da jeg: 

…endte i IKEA tre gange på under to døgn, da vi manglede urtepotteskjulere og det sidste til vores Elvarli-modul (walk-in). Jeg erfarede, at jeg aldrig skal i IKEA igen, med så korte mellemrum. Men længe leve kanelboller to gange på én uge. WIN!

…formåede, at vælte tre liter mælk (ALTSÅ TRE MÆLKEKARTONER) über-fucking-alles udover det hele, på arbejdet i mit ihærdige forsøg på, at “lege” barista i den travleste tid om morgenen… Jeg kan godt forstå, at de 15 mennesker der ventede på kaffen eventuelt tænkte “hun skal måske lige slappe lidt af hende dér”, men når du arbejder i Lufthavnen er der et helt andet stress-niveau og det vigtigste er, at kaffen fandeme bliver serveret med stil, om kaffestationen så sejler i mælk. Det’ ligemeget. Jeg er iøvrigt uddannet barista, så Kirsten, eller hvad du nu hed, som rullede øjne af mig, du skal slappe lidt af. Jeg har styr på det. Eller noget.

Hjemme hos os er der en seriøs nultolerance når det gælder tøj på gulvet. Det endte ud i, at jeg ved en fejl selvfølgelig kom til at vaske et par suit pants i noget meget dyrt uld (gad vide hvilken får) af Olivers, på 40 grader. Farvel bukser og (næsten) farvel parforhold. Okay, men så bliver der nok aldrig smidt tøj på gulvet igen. Dobbelt-win.

Hvilket leder mig til næste:

 

Der er blevet købt en ny vasketøjskurv. Den er opdelt. Mit tøj. Olivers tøj. Og så bliver jeg lige lidt mindre ‘wifey’, fordi jeg skal edderhagme’ ikke vaske andet end mit eget tøj fremadrettet. Lessons learned.

Fredag eftermiddag/aften hyggede jeg med min anden bedre halvedel, min veninde jeg har kendt i 100 år og en madpakke, og det var også vildt hyggeligt indtil vi begyndte at spille noget som minder om Hint, og jeg ved et uheld selvfølgelig faldt i søvn på sofaen. Vågnede helt tør i munden (den der klamme følelse af, at ens tunge er rug og urokkelig, please sig I kender den) og en Oliver som pænt tog mig under armen som var jeg 80 år, og fulgte mig i seng EFTER han havde kørt hende hjem (jeg har vundet i kæreste-livet). Jeg vandt derfor ikke quizzen, og har derfor lært at jeg skal stoppe med at være en verdenskvinde og have en mund så stor som Lolland-Falster tilsammen.

Såååå, det var min uge – jeg kvitterer lige med lidt billeder fra vores lejlighed, for jeg synes virkelig det begynder at tage god form!

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VELKOMMEN TIL!